Fabrizio Romano: Real Madrid tæt på Joselu

Real Madrid står uden en reel angriber i øjeblikket, idét både Karim Benzema og Mariano forlader klubben denne sommer, men nu ser det ud til, at første erstatning er ved at være i hus.

Det drejer sig ifølge Fabrizio Romano om den 33-årige tidligere Castilla-spiller, Joselu, som Real Madrid er tæt på at kunne præsentere som ny Real Madrid-spiller. Romano melder, at Real Madrid p.t. arbejder på de afgørende detaljer i transferen, idét man allerede skulle have forhandlet vilkårene på plads med spilleren selv.

Joselu blev nummer tre på LaLigas topscorerliste i den netop overståede sæson, hvor det kun var Robert Lewandowski og Karim Benzema, der overgik hans 16 kasser. Joselu nåede i øvrigt at få debut for Real Madrids førstehold, dengang han spillede for Castilla, og her scorede han to mål på to kampe.

Seneste artikler...