Spansk presse: Real Madrid gør klar til Joselu-præsentation

Ifølge spansk presse er Real Madrid enige med Espanyol om at leje den 33-årige angriber, Joselu, for den kommende sæson. Planen er, at købet offentliggøres på mandag og præsentationen af ham vil så finde sted på tirsdag.

Han hentes ind som erstatning for Mariano og man er altså fortsat på jagt efter en angriber, der skal erstatte Karim Benzema.

Joselu kommer til Real Madrid efter en flot sæson, hvor han blev tredjemest scorende spiller i LaLiga med 16 mål, hvilket dog ikke var nok til at holde Espanyol i den bedste række.

Real Madrid er netop interesseret i et lejemål for den kommende sæson, fordi Endrick kommer næste sommer.

Seneste artikler...