AS: Granada klar på gensyn med Vallejo

Jesús Vallejo var fra januar 2020 til sommeren 2021 på et halvanden år langt lejeophold hos Granada, og siden har han fristet en tilværelse i den absolutte periferi i Real Madrids førsteholdstrup, hvor det kun er blevet til beskeden spilletid.

Denne sommer har der trods hans forsvindende lille rolle hos Real Madrid ikke været de store rygter om et skifte, men nu melder AS, at et gensyn med Granada kan komme på tale. Granada rykker op igen i LaLiga i den kommende sæson, og ifølge den spanske sportsavis håber oprykkerne på igen at få en lejeaftale på plads med den 26-årige spanier.

AS melder, at Vallejo fandt sig godt tilpas i Granada under sit første ophold, og at han skulle være indstillet på et skifte tilbage, hvordan han kan få den spilletid, han med garanti ikke får i Real Madrid. Her er han i øjeblikket femtevalg til centerforsvaret efter Militão, Alaba, Rüdiger og Nacho.

Seneste artikler...