Ferland Mendy ude i en måned
Ferland Mendy kronede en elendig indsats i kampen mod Barcelona med at blive skadet og han er nu ude af spillet i mindst en måned.
Den franske venstreback pådrog sig en muskelskade og han misser nu den sidste kamp i USA mod Juventus, mens også de tre kampe i LaLiga mod Bilbao, Almería og Celta er uden for rækkevidde.
Ferland Mendy har været voldsomt plaget af skader i sin tid som Real Madrid-spiller og missede sidste sæson hele 23 kampe på grund af skader og Fran García får nu sin store mulighed for at spille sig ind i varmen på pladsen som venstreback.
