Ancelotti trådte op på podiet i fornem Real Madrid-klub

Da Real Madrid slog Athletic Club med 2-0 i går aftes, var det samtidig 153. gang, at Carlo Ancelotti stod i spidsen for klubben i en LaLiga-kamp.

Dermed udlignede han Vicente del Bosques ligakampantal, og dermed har han nu blot to trænere foran sig på denne historiske klubliste: Zinedine Zidane, der nåede 183 ligakampe, og Miguel Muñoz, der endte på 424 styks.

Carlo Ancelotti nåede to sæsoner for Real Madrid i sin første periode fra 2013-2015, og han er nu netop gået i gang med sin femte sæson i alt med klubben. Ud af de 153 ligakampe er 108 endt med en sejr, mens 22 er blevet uafgjort, og 23 er endt i nederlag. Ancelotti har i løbet af sine fire fuldendte sæsoner hos Real Madrid vundet mesterskabet en enkelt gang.

Seneste artikler...