Real Madrid Femenino-spillere tilbage fra VM

Real Madrid Femenino startede denne uges træning med et gensyn med bærende spillere, der har været afsted til VM i Australien og New Zealand.

Således vendte det colombianske stortalent Linda Caicedo samt franskmændene Sandie Toletti og Naomie Feller tilbage til træning, men der er forsat langt til, at Alberto Toril har en fuld kamptrup. Eksempelvis mangler han samtlige spanske landsholdsspillere, der blev verdensmestre i går med 1-0-sejren over England på et mål af Real Madrids nummer 7, Olga Carmona.

Real Madrid Femenino havde et stort antal spillere med til VM for diverse landshold denne sommer, men siden starten af optaktssæsonen har Toril dog haft mulighed for at arbejde med Maite Oroz, Kenti Robles, Caroline Møller Hansen, Freja Siri, Carla Camacho og Nahikari García, der ikke var med på deres respektive landshold.

Seneste artikler...