Barcelona-venlig linjevogter blandede sig i spillet
Det har vakt stor opsigt i spansk presse, at linjevogteren i søndagens kamp mellem Real Madrid og Real Sociedad løb på banen og sparkede bolden hen til Kepa for at hindre at målmanden trak tiden.
Linjevogteren er nemlig ingen ringere end Pau Norbert Cebrián og han blev i 2016 udelukket efter et El Clásico-opgør, hvor han i spillertunnelen havde et overdrevent tæt forhold til Barcelona-spillerne.
Det er en uskreven regel i international fodbold at dommere og linjevogtere ikke rører bolden og hændelsen blev da også straks påtalt af David Alaba over for kampens dommer, Soto Grado.
