Ancelotti: Vinícius er snart tilbage
Carlo Ancelotti mødte pressen efter kampen i går aftes, hvor Real Madrid med et sent mål hentede sejren imod Union Berlin på hjemmebane. Han sagde følgende om kampen:
- Kampen gik som ventet. Det var svært, med meget kontrol og Union Berlin, der forsvarede sig godt med en lav blok. De gav os ikke plads mellem linjerne. Vi var meget gode til at genvinde bolden efter boldtab og på dødbolde. Det er sandt, at vi kunne have scoret tidligere, men at score i sidste minut er vigtigt. Denne trøjes ånd tillader os at tro indtil sidste minut. Holdet holdt hovedet højt indtil det sidste.
- Idéen var at være tålmodige, og vi er nødsaget til at være tålmodige. Det er den slags kampe, der kan betragtes som fælder. Vi har mindet om Sheriff-kampen. Det er en præstation at undgå kontraangreb i den slags kampe. Rüdigers kamp var fremragende, og vi gjorde det godt nede bagved, fordi vi led ikke.
Om Bellingham:
- Han har kvalitet, og det ligner måske held. Dette mål ligner det imod Getafe, men du skal kunne være der. Han er klogere end andre, når han kommer fra anden linje. Han har den kvalitet og udnytter den. Jeg har ikke sat måludfordring for nogen.
Om Real Madrids sejrstime:
- Hvad jeg tænker i dag, er hvad jeg tænkte, inden turneringen startede. Vi har en konkurrencedygtig trup til at kæmpe i alle turneringer. Hvis vi havde spillet uafgjort, ville det ikke have ændret min opfattelse af denne trup: den har meget kvalitet.
Om Joselu:
- Han gør det rigtig godt, og i dag kunne han have scoret igen. Han hjælper os meget med bolden i feltet. Det er ret tydeligt. I luftspillet er vi også stærkere end før med Bellinghams tilkomst. Han ramte stolpen i anden halvleg, og i første halvleg scorede han næsten to gange.
Om Rodrygo:
- Disse kampe er komplicerede for ham, fordi han er meget god i åbent spil. I de seneste kampe har vi haft mere kontrol, men begrænset plads. I åbent spil kan han have flere chancer. I dag havde han lidt uheld, fordi han normalt ville have scoret.
Om Vinícius’ snarlige retur:
- Han er en af verdens bedste angribere. Han gør forskellen. Vinícius vender tilbage næste onsdag. Lad os se, om han er klar til søndag.
Om Kroos og Modrić:
- De bidrager meget. Det er godt at have så dygtige midtbanespillere. Jeg kan ikke forestille mig, at en midtbanespiller sidder på bænken i fire eller fem kampe i træk. Alle kan bidrage, enten fra start eller i anden halvleg. Det er ikke nemt for en spiller at forstå, at han ikke starter, men det er ikke så svært at forestille sig, at han vil bidrage i anden halvleg, når modstanderne er trætte.
Om Brahim Díaz:
- Han er en af de spillere, der er mest påvirket i denne første del af sæsonen, men hver gang han er kommet ind, har han bidraget. Idéen er at give ham mere spilletid.
