Cadena SER: Florentino Pérez har også undskyldt over for Portu

Det så ikke godt ud, da Nacho satte en vanvidstackling ind på Portu i weekendens topopgør mod Girona.

Nacho så fortjent rødt efter ugerningen og straks efter kampen beklagede Carlo Ancelotti hændelsen på pressemødet, ligesom Nacho selv har været i kontakt med Portu for at undskylde.

Og det samme har Florentino Pérez også gjort. Ifølge Cadena SER kontaktede Real Madrid-præsidenten også Portu for at undskylde på klubbens vegne og høre ind til Girona-spillerens velbefindende.

Portu måtte bæres fra banen på en båre, men han har heldigvis ikke pådraget sig alvorlige skader efter den hensynsløse tackling.

Seneste artikler...