Rodrygo: Kan ikke lide at spille 9’er

RODRYGO AV38566Thumb

 

I den seneste landsholdspause fik Rodrygo lov at spille et par kampe som venstrekant i Vinícius’ skadesfravær, og i den nuværende røg han i stedet over på højrekanten. Ifølge et nyligt interview er det en situation, der passer den unge brasilianer bedre, end hvad Carlo Ancelotti beder ham om i Real Madrid.

Rodrygo udtaler:
- Jeg har altid gjort det klart, at jeg har evnerne til at spille på kanten, jeg kan ganske enkelt ikke lide at spille som nummer 9, men i min klub er jeg nødt til at gøre det. Med Brasilien har jeg mere frihed til at bevæge mig rundt.

Rodrygo slår dog fast, at han ikke har tænkt sig at bukke under for det pres, som Real Madrids offensive stjerner er under som følge af Karim Benzemas afsked:
- Det er et positivt pres, der vidner om, at folk tror på dig. Jeg ser mig selv kunne lide denne nye situation, og jeg tror, at jeg kan leve op til de forventninger, der er blevet pålagt mig.

Seneste artikler...