Nachos karantæne reduceret – klar til El Clásico
![]()
Da Nacho kom bragende ind i Portu i de døende minutter i 3-0-sejren over Girona, var det fuldt forståeligt, at den ellers garvede forsvarsspiller blev udvist med en hård karantænedom til følge.
Den lød på tre dage, og uheldigvis for Real Madrid betød det, at han stod til at misse det kommende Clásico. Real Madrid appellerede efterfølgende dommen, og den har man haft held med. Således er Nachos karantæne blevet reduceret til kun to dage, hvorfor han kun sidder ude i den kommende weekend imod Sevilla, efter han allerede var ude af Osasuna-kampen før landsholdspausen.
Hvis Antonio Rüdiger undgår en karantænegivende advarsel imod Sevilla, kommer Carlo Ancelotti dermed til at have tre centerbacks til rådighed, da David Alaba også bør være klar til den tid.
