Fernando Fernández-Tapias er død - 85 år gammel
Real Madrid meddeler på sin officielle hjemmeside, at klubbens 1. vicepræsident, Fernando Fernández-Tapias, er afgået ved døden i en alder af 85 år.
Fernando Fernández-Tapias var i mere end 30 år en del af Real Madrid og har gennem hele Florentino Pérez´ præsidentperiode været en fast del af bestyrelsen og han har især haft en stor rolle at spille i Fundación Real Madrid, som hvert år hjælper hundredetusindevis af børn og unge rundt omkring i verden i diverse projekter.
Real Madrid takker Fernando Fernández-Tapias for lang og tro tjeneste og sender sine kondolencer til hans hustru, Nuria González og parrets børn og familie.
