Referat: Barcelona – Real Madrid 1 – 2, LaLiga, 11. spillerunde

Hvad der længe lignede en ubehagelig oplevelse for en Real Madrid-tilhænger endte som en absolut magisk en af slagsen, da gårsdagens Clásico sluttede med en 2-1-sejr til Los Blancos på Barcelonas lånestadion Estadi Olímpic Lluís Companys.

Kun seks minutter skulle der gå, før Barcelona kom foran. Tchouaméni fik foden i vejen for en Barcelona-aflevering uden for Real Madrids felt, og hvad der skete i sekunderne efter, skulle vise sig at være symptomatisk for Real Madrids første halvleg. For hverken Rüdiger, Carvajal eller Alaba var ligeså skarpe i opfattelsen som Gündogan, der med det samme satte i løb, kom imellem de tre forsvarsspillere og nemt kunne sparke bolden i kassen til 1-0.

Resten af første halvleg forløb på en måde, som vi alt for ofte har set med Carlo Ancelottis Real Madrid i Clásicos. Presspillet var ikke-eksisterende med Rodrygo og Vinícius, der, når de endelig gik i pres, misbrugte deres kræfter fuldstændigt, da ingen af kæderne på nogen måde fungerede i overensstemmelse. Alt for ofte var midtbanefolkene overladt på egen hånd over for et hidsigt og godt pressende Barcelona-mandskab. Så kan man godt hedde Tchouaméni eller Kroos og være sin direkte modstander overlegen, men når der altid er en Fermín, en Gavi eller en Gündogan at skulle forholde sig til sekundet efter, bliver det besværligt.

Dermed endte det med en første halvleg, hvor Carvajals spark fra en umulig spids vinkel var Real Madrids bedste chance, mens Barcelona havde en afslutning på stolpen og vandt langt størstedelen af andenboldene, mens Vinícius konstant bragte Real Madrid i problemer med uprovokeret at miste bolden, slå op i banen igen og igen samt diskutere med alt fra Xavi og fjerdedommeren til Barcelonas spillere.

Men som vi også har set flere gange med Carlo Ancelottis Real Madrid, virkede det som om, at første halvleg var noget, der skulle overstås, så vi kunne få det rigtige Real Madrid at se i anden. Især begyndte det at gå den rigtige vej, da Mendy udgik med en skade til fordel for Camavinga, der endte med at spille en pragtkamp på venstrebacken og gentagende gange hjalp Real Madrid ud af pressede situationer og samtidig rev Barcelonas kæder i stykker med gode løb den anden vej.

Godt nok kom Barcelona stadig tæt på, især med et Martínez-hovedstød på stolpen og en efterfølgende Araújo-retur, som Kepa tog sig af, men Real Madrids spil så stadig mere sammenhængende, ivrigt og kalkuleret ud. Man fik et par langskudschancer til Kroos og Tchouaméni, og det skulle blot være et varsel om, hvad der var i vente. I det 67. minut snuppede Bellingham bolden foran snuden på Tchouaméni, og efter et par hurtigere berøringer smadrede han bolden i kassen fra langt uden for feltet til 1-1.

Målet var både et holdkæft-bolsje til publikum og et boost til Real Madrid-spillerne, der havde overtaget i kampen i de sidste 20 minutter. Ligesom Camavinga lavede Modric et brillant indhop med god kontrol og ro på bolden, mens Vinícius formåede at have nogle aktioner, der rent faktisk havde værdi for Real Madrid. Men igen var det Bellingham, der var på pletten, da han satte i et stormløb mod Barcelonas felt, så snart Carvajal modtog bolden på kanten. Spanieren svingede et indlæg afsted, og efter en Modric-berøring hoppede den over Martínez, så Bellingham frit kunne score til slutresultatet 2-1 i overtiden. Sikke en entré i verdens største klubkamp.

Kampens badebold: Det er bekymrende, at Alaba igen ser så usikker ud i en stor kamp, og at Rodrygo er så usynlig, men den går til Vinícius. Han gør intet, der gavner Real Madrid i de første 60 minutter. Det er brok, kontroverser og dårlige aktioner, der især i første halvleg gjorde ondt på Real Madrid, når man endelig havde spillet, og han så bare mister den uden grund. 19 afleveringer, nul vellykkede driblinger på seks forsøg og så de mange unødvendige provokationer, så selv Ancelotti må tage ham i armen og følge ham ud.

Kampens spiller: Der skal lyde stor ros til Valverde og Carvajal, der spiller 90 fine minutter. Men med sine to mål går den naturligvis til Bellingham, der ikke spillede nogle gode første 65 minutter men alligevel er kampens store overskrift. Man kunne nærmest ikke have skrevet kampens dramaturgi bedre.

Perspektiver mod kommende kampe: Med denne kamp rundede Real Madrid en svær periode af, hvor man flot formåede at sejre ude imod Napoli, Braga og Barcelona samt hente det ene point imod Sevilla. Det må man immervæk være tilfreds med. Nu er der en uges ro, inden der venter et nemmere program med tre hjemmebanekampe på stribe. Forhåbentlig bliver det ikke en sovepude.