Reinier er kommet i gang i Italien

Logo Realmadrid 010101

Forventningerne til Reinier er styrtdykket i de seneste år, hvor han har haft tre dårlige sæsoner på leje hos Dortmund og Girona, men i øjeblikket gennemlever den 21-årige brasilianer sin bedste periode i sin tid i Europa.

Reiner nåede i slutningen af sommerens transfervindue at få en lejeaftale på plads med Serie A-oprykkerne Frosinone, og her er han så småt ved at finde sin plads. Efter ikke at have fået et minut på banen i holdets første fem kampe er han startet inde i de seneste tre Serie A-kampe, hvor det er blevet til lige omkring 75 minutters spilletid i dem alle. Det blev til et mål i den første og to assists i den sidste, og i torsdags spillede han så sin fjerde kamp for sin nye klub, da han blev skiftet ind og fik 42 minutter i den italienske cup imod Torino, hvor han med sit mål i det 98. minut blev matchvinder og sendte Frosinone videre i turneringen.

Frosinone-cheftræneren Eusebio Di Francesco udtaler følgende om Reinier:
- Han er afgørende på de sidste 20-25 meter. Han er meget talentfuld, ved hvordan han skal behandle bolden og læser spillet godt. Han ankom her i dårlig fysisk forfatning, fordi han havde trænet alene i 25 dage, men nu er han i forrygende form og viser vigtigt slutprodukt.

Seneste artikler...