Ancelotti: Vi spillede godt

Logo Realmadrid 010101

Carlo Ancelotti udtalte sig til pressen, efter Real Madrid i går aftes på skuffende vis ikke formåede at vinde på hjemmebane imod Rayo Vallecano. Her sagde den italienske cheftræner:
- Vi spillede godt i dag, viste en god attitude, energi og skabte mange chancer. Vi manglede bare den afgørende afslutning. Vi er skuffede over resultatet, men det var en god præstation. Vi er skuffede over resultatet, ikke over kampen. Du vinder kampe, du ikke fortjener at vinde, og nogle gange vinder du ikke kampe, du fortjener at vinde. Dette var en kamp, vi fortjente at vinde. Vi har haft andre kampe, hvor vi ikke fortjente at vinde. Vi kæmper i LaLiga, og vi klarer os rigtig godt i Champions League. Der er ingen grund til drama, men derimod tillid til de ting, vi gør godt, som i dag, hvor vi ikke gjorde noget galt mod Rayo Vallecano.

 

Om hvad han sagde til spillerne i pausen:
- I første halvleg tvang vi spillet ned ad venstre fløj og samlede mange spillere, og vi burde have udnyttet højre fløj bedre. Derefter skabte vi mange farlige situationer i anden halvleg fra højre. Det eneste, jeg sagde til spillerne i pausen, var, at vi skulle spille mere i højre side.

Om formationsændringen, hvor Rodrygo kom ind i stedet for Modric og lagde sig på højrekanten:
- Jeg ønskede at skabe bredde og lade Rodrygo spille på kanten ved at ændre fra et 4-4-2- til et 4-3-3-system og skabe mere energi. Modrić spillede overordnet set en god kamp. Jeg kunne også have skiftet Valverde eller Camavinga. Ingen fortjente at blive udskiftet, for det var en god kamp. Vi havde 22 skud, og vi tillod ingen skud på mål. Vi kontrollerede kontraangrebene, vi var aggressive, og holdet så godt ud. Nogle gange sker det, at du ikke er i stand til at score mål.

Om Arda Güler, der var på bænken men aldrig kom ind:
- Det var ikke det rette tidspunkt at bringe ham ind i de sidste minutter, for der var meget kamp og dueller oppe foran. Vi skal tage den med ro med Arda. Han er begyndt at træne, og han vil snart spille.

Seneste artikler...