Sport1: Real Madrid forhandler med Alphonso Davies
Ifølge tyske Sport1 forhandler Real Madrid i øjeblikket med Bayern München og Alphonso Davies om en kontrakt gældende fra 1. juli 2024.
Det er den anerkendte journalist, Kerry Hau, som også forudsagde Real Madrids køb af Jude Bellingham, som bringer nyheden til torvs og han kan fortælle, at Real Madrid har været i kontakt med Aphonso Davies bagland i lang tid og bedt ham om ikke at forlænge den kontrakt, som udløber i 2025, fordi man gerne vil hente ham ind til pladsen som venstre back, hvor Ferland Mendy og Fran García ikke for alvor brænder igennem.
Real Madrid håber, at Bayern München kan overtales til en aftale om den 22-årige verdensklassespiller i det transfervindue, som meget vel kan være tyskernes sidste mulighed for at få penge for ham.
