Mendy vandt sejr nummer 100 i Real Madrid-trøjen
Ferland Mendy er stadig ikke på det niveau, han havde i sine første to sæsoner i Real Madrid, men franskmanden er dog i fysisk god nok forfatning til at spille fast på venstrebacken for tiden, og det gjorde ham i stand til at hente sin sejr nummer 100 i Real Madrid-trøjen, da Napoli i går aftes blev sendt hjem til Syditalien med et 4-2-nederlag.
Mendy er i gang med sin femte sæson i klubben, med hvem han har vundet otte trofæer i form af én Champions League, ét VM for klubhold, én europæisk Super Cup, to spanske mesterskaber, én Copa del Rey og to spanske Super Cups.
De 100 sejre fordeler sig således: 70 i LaLiga, 23 i Champions League, tre i Copa del Rey, tre i den spanske Super Cup og én i den europæiske Super Cup.