Ancelotti om Joselu, Fran García og Bellingham

Real Madrid sluttede gruppen med maksimumpoint efter gårsdagens sejr på Olymipastadion, og det var en tilfreds Carlo Ancelotti, der mødte pressen efter kampen.
Om gruppespillet og Joselu:
- Du kan ikke sige noget til vores gruppespil. Vi har gjort det rigtig godt, vi har spillet stabilt og spillet har forbedret sig i forhold til starten af sæsonen. De eneste mangler er de to seneste kampe, hvor vi ikke har været i stand til at holde på føringer. Hverken i dag ved 1-2 eller mod Betis ved 0-1. Vi skal fastholde boldbesiddelsen, når vi fører, men det er ikke nok. Vi bliver nødt til at afslutte dem.
- Det gode ved den kamp er, at Ceballos scorede et vigtigt mål for ham og for os. Han spillede også en komplet kamp. Joselu viste sin kvalitet, han er en dygtig afslutter i feltet, og nogle gange skal vi være bedre til at udnytte det, som vi gjorde i anden halvleg.
- I første halvleg spillede vi rigtig god fodbold, men vi brugte ikke Joselu særlig meget. Han fik et skud afsted i første halvleg, og i anden halvleg scorede han to mål. Skadesproblemerne har givet muligheder til dem som spiller mindre, og de udnytter det flot.
Om Bellingham:
- Han fik et dumt gult kort, men han gør det godt og er i topform. Der var ingen risiko i denne kamp. Den eneste forberedte udskiftning var Kroos og Valverde, fordi de var lidt trætte, og jeg ville ikke give dem for mange minutter. De andre havde det fint.
Fran García:
- Han var meget god defensivt og offensivt. Han lavede en assist til det andet mål, og i anden halvleg ændrede jeg Rodrygos position for at få flere indlæg ind. Han lavede det ene indlæg, og Fran lavede det andet (til scoringer, red.).
