Ancelotti: Har aldrig før haft 3 spillere ude med korsbåndsskader

Carlo Ancelotti mødte pressen efter den overbevisende 4-1-sejr over Villarreal søndag aften, der også kom med en stor portion malurt i bægeret. Han lagde dog ud med at fokusere på det positive:
- Det var en komplet præstation af hele holdet, og der var et ekstraordinært niveau af kollektivt engagement. De brillante, individuelle øjeblikke var afgørende såsom Modrićs aflevering til Bellingham (på 1-0-målet, red.). Sidstnævnte bliver ved med at score. Der var også et mål til Rodrygo og selvfølgelig Brahims vidunderlige individuelle mål. Han satte prikken over i'et på en fremragende defensiv præstation. Dette er ikke et statement. Vi gør et godt stykke arbejde, og i dag var en af vores bedste kampe, især med hensyn til vores defensive pres.
Om LaLiga-ræset:
- Girona er vores største rival hidtil. LaLiga-sæsonen er meget lang, og den vil være hårdt kæmpet helt til slut, også med Barcelona og Atlético.
Alabas skade
- Vi er virkelig kede af det, fordi han er endnu en spiller, vi mister. Jeg har aldrig tidligere prøvet at have tre af mine spillere få korsbåndsskader inden for tre måneder. Hvad holdet skal gøre, er præcis det, det har gjort hidtil, med alle de skader, vi har haft. Vi har gjort mere end det, nogen troede, vi var i stand til. På trods af problemerne kæmper dette hold, graver dybt, spiller fantastisk fodbold og viser en ekstraordinær dedikation. Det er den eneste måde at erstatte alle de gutter, der er ude med skader. Vi ser, hvad der kan gøres i de kommende dage.
Om Tchouaméni, der fik sine første minutter siden sin fodskade:
- Tchouaméni er det første valg som midterforsvar (ud over de sædvanlige centerbacks, red.). Han gjorde det godt mod Osasuna. Det er selvfølgelig ikke hans naturlige position, men dette er en nødsituation, og jeg tror, han kan klare det.
Om centerbackmaterialet hos Castilla:
- Marvel har trænet med os, men han er skadet i øjeblikket. Vi ser, hvad vi kan gøre i juleferien.
Om Bellingham:
- Bellingham har været en nøglespiller, han præsterede rigtig godt og kæmper for hver bold. Jeg tog ham ud for at undgå problemer. Han har haft et skulderproblem, og når jeg kan spare ham nogle minutter, vil jeg gøre det.
Om Real Madrids forsvar:
- Vi startede sæsonen i en diamantform, men vi har ændret det nu, og presset var utroligt i dag. Vi satte Luka (Modric, red.) på midterforsvaret, og Lucas Vázquez tog backen. Når du presser højt, har spillet en stor bredde. Det passer os uden bold og mod hold, der er stærke på bolden som Villarreal. Vores modstandere var aldrig komfortable på bolden i dag, og mit hold fortjener æren for det.
Om Mendy og Carvajal:
- Carvajal træner med gruppen på tirsdag, men vi vil ikke risikere noget med ham. Mendy besluttede at gå ud, fordi han følte en forstrækning, og jeg valgte at skifte ham ud, så det ikke blev værre.
Til spørgsmål ind til målmandssituationen valgte Ancelotti at svare:
- Lunin er en af vores to startende målmænd. Kepa er den anden. Vinícius, Camavinga og Arda Güler vil være klar, når vi vender tilbage fra ferien.
Om Militão:
- Militão kommer sig virkelig godt, ligesom Courtois. Vi har ikke tænkt på deres tilbagevenden endnu, men det kan blive før sæsonens afslutning.
