Real Madrid vinder retsopgør mod LaLiga
Real Madrid har endelig haft held til at vinde et retsopgør mod LaLiga og denne gang drejer det sig om TV-producenternes rettigheder til at filme fra Estadio Santiago Bernabéu før og efter kampene.
Mange har måske bemærket, at der fra de andre stadions vises billeder fra eksempelvis spillernes ankomst til stadion, billeder fra omklædningsrummene, opvarmning og meget mere, men ikke fra Estadio Santiago Bernabéu, hvor Real Madrid har forbudt disse optagelser til stor fortrydelse for LaLiga.
Nu har man fået rettens ord på, at det ikke som sådan er en del af TV-producenternes rettigheder at kunne få adgang til disse optagelser i forbindelse med kampene.
LaLiga har anket dommen, men må altså fortsat nøjes med at kunne vise disse optagelser fra andre kampe end dem, der spilles på Estadio Santiago Bernabéu.
