Carlo Ancelotti vil forlænge Toni Kroos´ kontrakt

Toni Kroos fylder 34 år i starten af januar, men den tyske midtbanespiller er stærkere end nogensinde og derfor er der allerede nu snak om en forlængelse af den kontrakt, som udløber til sommer.

Toni Kroos har styret Real Madrids midtbane i 21 af 23 mulige kampe i denne sæson, hvor det er blevet til 5 assists og en enkelt scoring og han er så vigtig en del af truppen, at Carlo Ancelotti har bedt om en kontraktforlængelse til tyskeren.

Og det er Kroos ikke selv afvisende over for. Han sagde følgende for nogle måneder siden i sin egen podcast ”Einfach mal luppen”, som han har med sin bror, Felix:
- Jeg har altid sagt, at det var afgørende for mig at slutte på højeste niveau og ikke klare mig igennem i tre sæsoner. Jeg har den samme lyst som for 15 år siden til at vinde disse kampe og disse titler. Jeg er ikke træt overhovedet. Det går mig også fortsat på nerverne, når vi taber en kamp. Det er også vigtigt, at den følelse fortsat er der. Og jeg nyder fortsat at spille fodbold, det er det jeg kan lide…

Toni Kroos kom til Real Madrid i 2014 fra Bayern München for blot 25 millioner € og han har spillet 438 kampe, hvor der er blevet til 28 mål og 96 assists.

Seneste artikler...