Asencio alligevel ikke med - indblandet i sag om børnepornografi

Asencio er alligevel ikke rejst med Real Madrid-truppen til aftenens udekamp mod Alavés.

Han er nemlig en af de fire tiltalte Canteranos i sommerens sag om distribution af børnepornografi, hvor fire unge Real Madrid-spillere havde sex med en 16-årig pige, hvilket blev optaget og videresendt på sociale medier.

Asencio skal i morgen afgive forklaring til retten i Madrid og derfor har man i sidste øjeblik valgt at lade ham blive i den spanske hovedstad. Real Madrid har bebudet, at man vil træffe sine foranstaltninger, når der foreligger en dom i sagen.

Strafferammen er op til fem års fængsel.

Seneste artikler...