Alaba kåret som årets østrigske fodboldspiller for 4. år i træk

David Alaba går igennem en hård juletid med sin nylige korsbåndsskade, men østrigeren kan finde en ringe trøst i, at han af det østrigske presseforbund og cheftrænerne fra den østrigske Bundesliga for fjerde år i træk er blevet kåret som årets østrigske fodboldspiller.
Det er tiende gang i alt, at Alaba vinder prisen, idét han også vandt den i 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2020, 2021 og 2022. Vinderen udvælges blandt samtlige østrigske fodboldspillere såvel som samtlige spillere i den østrigske liga, og således var det ingen ringere end Manchester City-angriberen Erling Haaland, der vandt den i 2019, da han var hos Red Bull Salzburg. Derudover vandt østrigerne Marcel Sabitzer og Marko Arnautovic prisen i henholdsvis 2017 og 2018.
Prisen er blevet uddelt siden 1984, og med ti priser er der lang afstand fra Alaba på førstepladsen ned til Ivica Vastic på andenpladsen, der vandt den tre gange i 1990’erne og igen i 2007.
