Real Madrid udligner klubrekord for mål lukket ind på en halvsæson

Logo Realmadrid 010101

Real Madrid har i LaLiga-sæsonens første 18 spillerunder været det hold, der har indkasseret færrest mål af alle. Kun elleve er gået ind, heraf fire på Bernabéu og syv på udebane, hvilket er fire færre end Las Palmas og syv færre end Real Sociedad og Real Betis på de efterfølgende pladser.

 

De elleve mål indkasseret på nuværende tidspunkt i sæsonen er nok til at udligne klubbens bedste præstation i historien på netop det punkt, hvilket var tilbage i 1961/1962 og 1971/72. To sæsoner, hvor man i begge tilfælde endte med at vinde det spanske mesterskab.

Real Madrid har holdt rent bur i halvdelen af de 18 LaLiga-kampe hidtil, og de flotte defensive tal betyder, at man er godt på vej til at udfordre klubbens egen rekord for en hel sæson hidtil. Den blev sat i corona-mesterskabssæsonen i 2019/20, hvor man under Zinedine Zidane endte med kun at have indkasseret 25 mål, hvilket blev afgørende for, at man kunne sikre sig klubbens 34. mesterskab.

Seneste artikler...