Brahim blev månedens spiller i december
Brahim Díaz er kåret til Real Madrids bedste spiller i december måned i afstemningen hos Mahou ”Jugador cinco estrellas”.
Den teknisk eminente midtbanespiller er for alvor kommet i gang i den spanske hovedstad, hvor han har måttet vente længe på at få chancen, men da den endelig kom, greb han den i voldsom grad.
Det er foreløbig blevet til 3 mål og 3 assists for Real Madrid, men Brahim Díaz bidrager med masser af fight og tekniske lækkerier og det har altså givet ham titlen i december måned.
Dermed støder han Jude Bellingham af tronen efter at englænderen ellers har siddet på titlen i de forgangne måneder.