7 Real Madrid-spillere blandt de nominerede til FIFA Årets Hold

Sidste år havde Real Madrid tre spillere med på FIFA FIFPro Men’s World 11 2022 i form af Luka Modric, Karim Benzema og Thibaut Courtois, og i år har hele syv Real Madrid-spillere mulighed for at komme på årets hold ifølge FIFA.
Både Courtois og Modric er blandt de nominerende igen, og det samme er Éder Militão, Antonio Rüdiger, Jude Bellingham, Fede Valverde og Vinícius. Karim Benzema, der spillede første halvdel af 2023 med Real Madrid, er også blandt de 23 nominerede.
Det endelige hold kommer til at bestå af en målmand samt tre spillere i hver kæde, mens den ellevte spiller findes blandt de spillere, der endnu ikke er kommet på holdet, og som har fået flest stemmer. Sidste år var det en angriber, således at formationen kom til at være en 3-3-4. Holdet afsløres til The Best-gallaen den 15. januar.
Manchester City er det eneste hold med flere nominerede end Real Madrid med i alt ni styks. De to klubber er samtidig de eneste med flere end én nomineret, idét de resterende syv spillere fordeler sig over syv klubber i form af én fra Aston Villa, én fra Liverpool, én fra Bayern München, én fra PSG og tre spillere fra diverse amerikanske og saudiarabiske klubber.
De 23 kandidater er følgende:
Målmænd: Courtois, Ederson og Emiliano Martinez.
Forsvar: Militão, Rüdiger, Ruben Dias, Van Dijk, Stones og Walker.
Midtbane: Bellingham, Modrić, Valverde, De Bryune, Gündoğan, Rodri og Bernardo Silva.
Angreb: Vinícius, Benzema, Haaland, Kane, Mbappé, Messi og Cristiano Ronaldo.
På kvindesiden har Real Madrid kun Olga Carmona, der blev matchvinder i VM-finalen og gjorde Spanien til verdensmestre, med blandt de 23 nominerede.
