Lucas Vázquez ny mand på skadeslisten

Fem dage gik der af det nye år, før Real Madrid fik en ny mand på skadeslisten. Det drejer sig om Lucas Vázquez, der meldes ude i omkring tre uger med en skade i sit højre lår.
Dermed kommer Vázquez som minimum til at misse den spanske Super Cup, mindst én ligakamp samt et par runder i Copa del Rey, hvis Real Madrid klarer sig videre lørdag aften.
Vázquez er som bekendt en perifer skikkelse i Real Madrid i disse år, men lige netop nu kan skaden vise sig dyrere end som så. For det første er han eneste reelle alternativ til Dani Carvajal, der selv lige er vendt tilbage fra skade, især når Nacho kommer til at være låst i centerforsvaret sammen med Antonio Rüdiger. Og for det andet har Carlo Ancelotti nævnt Carvajal som et af alternativerne i centerforsvaret, men nu får spanieren rigeligt at gøre med at holde sig skadesfri og beskæftiget på højrebacken.
