Ancelotti efter Super Cup-triumf: Et overbevisende resultat

Logo Realmadrid 010101

Real Madrid udklasserede Barcelona søndag aften med en sikker 4-1-sejr i finalen i den spanske Super Cup, og det var naturligvis en glad Carlo Ancelotti, der udtalte sig til kampen efterfølgende. Her sagde han:
- Vi ønskede at vinde finalen. Vi fortjente at vinde den. Vi kom godt fra start og udnyttede den høje defensive linje i begyndelsen. Vinícius var i en ekstraordinær form, og fra da af startede en helt anden kamp. Barcelona kontrollerede bolden og forsøgte at skabe chancer. Det var svært for os at få bolden tilbage. Helt frem til det blev 4-1, var kampen åben, og vi forsøgte at kontrollere den. I halvleg var holdet rigtig godt defensivt, og vi leverede en meget komplet præstation.

 

Om Real Madrids offensive spil:
- Vi er meget farlige, fordi der er mobilitet i angrebet, og vi har ikke angribere på faste positioner. Det betyder, at vores modstandere ikke kan markere os. Det skyldes, at Vinícius, Bellingham og Rodrygo er mobile. De får også hjælp fra backs, og det skaber mange problemer for modstanderen. Det var et overbevisende resultat. Vi scorede to mål meget tidligt, og kampen var åben, indtil det var 4-1. Vi spillede mere på kontraangreb, og de kontrollerede bolden. Hvis vi troede, det ville blive en nem kamp, tog vi fejl.

Om det afgørende bag sejren:
- Det afgørende er atmosfæren, fordi alle er i stand til at skabe ro og motivation. Alle har deres rolle at spille. Vi skal være kloge, når truslen kommer.

Til spørgsmålet om, hvordan han vil vurdere sig selv som cheftræner, svarede Ancelotti:
- Jeg har det rigtig fint. Udfordringen er at forsøge at få mest muligt ud af denne periode, fokusere på det, der kommer, og blive ved med at arbejde hårdt. Jeg kan godt lide miljøet, hvor jeg arbejder. Jeg får meget hjælp fra mit trænerteam og mine spillere. Jeg er virkelig taknemmelig over for en klub, der støtter mig og viser mig kærlighed til gengæld. Jeg er oppe at flyve, men når jeg kommer ned fra skyen, vil I være der for at vække mig.

Om udskiftningen af Vinícius:
- Jeg tog Vinícius ud på grund af træthed, ikke for at undgå problemer. Han lavede en fantastisk fysisk præstation. For at undgå problemer og fordi han vendte tilbage fra skade, tog jeg ham ud i de sidste ti minutter. Han skal gøre sit job som i dag, det vil sige at begejstre fansene og bringe trofæer til Real Madrid.

- Vinícius har gjort det rigtig godt i Clásicos. Jeg husker målet i pokalen sidste år, også i ligakampene, hvor Araújos selvmål blev forårsaget af Vinícius. Nogle gange er det sværere for ham, fordi Araújo er en verdensklasse forsvarsspiller, men i dag søgte han mere indad og ikke så meget udad.

Valget af Lunin som målmand betyder tilsyneladende ikke, at han nu er førstekeeper. I hvert fald sagde Ancelotti:
- Dette var en kamp for Lunin, og Kepa vil være tilbage i ligaen.

Om Tchouaméni:
- Forsvaret gjorde det godt. Forsvaret var meget erfarent i dag. Tchouaménis defensive arbejde skal fremhæves, fordi han kom i vejen for mange afleveringer og vandt mange dueller. Hans arbejde sammen med Kroos var meget vigtigt.

Seneste artikler...