Officielt: LaLiga indberetter Atlético Madrid for racisme forud for CL-kamp
LaLiga har besluttet at indberette de racistiske tilråb mod Vinícius Junior, som i går blev udgydt af Atlético Madrids fans forud for CL-kampen mod Inter.
Indberetningen kommer på trods af, at de skete uden for stadion og til en anden kamp, men man ser med meget alvorlige øjne på hændelsen, som lægger en mørk skygge hen over spansk fodbold.
TV-billeder fra området uden fra Estadio Cívitas-Metropolitano, hvor Atlético Madrid-tilhængere taktfast råbte ” Ale, ale, ale, Vinicius chimpancé”. Oversættelse komplet unødvendig.
Det vides ikke, om Atlético Madrid kan straffes af LaLiga, men på de sociale medier har Vinícius bedt UEFA om at tage affære.
LaLiga har – så vidt vides – ikke indberettet Barcelona, hvis fans forud for tirsdagens CL-opgør mod Napoli råbte ”Dø, Vinícius”.
