Spansk presse: Bayern München vil ikke trække Alphonso Davies-sag i langdrag
Ifølge spansk presse er Bayern München ikke interesserede i at føljetonen om Alphonso Davies trækker i langdrag og derfor skal man nu have givet den canadiske venstreback et ultimatum.
Enten accepterer han klubbens tilbud om en kontraktforlængelse inden begyndelsen af april eller også vil man åbne op for et salg af spilleren, som Real Madrid meldes særdeles interesserede i.
Real Madrid har meldt sin interesse i at betale op mod 50 millioner € for Alphonso Davies og angiveligt er spilleren også selv interesseret i et skifte.
Der spekuleres ydermere i, at en eller flere spillere kan blive inkluderet i en handel. Eksempelvis har Miguel Gutiérrez været nævnt som et muligt tysk emne.