The Best-trofæer overrakt i Valdebebas
Det internationale fodboldforbund, FIFA, var i går forbi træningsanlægget i Valdebebas for at uddele The Best-trofæer til tre Real Madrid-spillere.
Det drejede sig om Thibaut Courtois, Jude Bellingham og Vinícius Junior, som alle var med på FIFPros bedste hold for 2023, men de tre spillere kunne ikke være til stede ved præmieoverrækkelsen i London og derfor blev de i går overrakt i Valdebebas i stedet.
Det var Mattias Grafström og Arséne Wenger, som overrakte trofæerne til de tre spillere.

