Endrick kåret til kampens spiller i ny titel-sejr til Palmeiras
Det blot 17-årige gigant-talent, Endrick, vandt i nat sin 5. titel med Palmeiras, da man hjemme vendte 0-1 til samlet 2-1 over Santos i Paulistao-finalen.
Den kommende Real Madrid-angriber kom ikke på måltavlen, men han var så fremtrædende, at han efter kampen blev kåret til bedste spiller og det skyldes blandt andet, at han fremprovokerede straffesparket til 1-0, mens han stod bag en vigtig bolderobring, der førte til slutresultatet 2-0.
Endrick kommer til sommer til den spanske hovedstad, hvor han med det samme ventes at glide direkte ind i Real Madrids førsteholdstrup og få en betydningsfuld rolle.

