4 spillerudtalelser efter Manchester City-kampen

En række Real Madrid-spillere udtalte sig til pressen efter 3-3-kampen imod Manchester City i går aftes, og her følger de mest interessante udtalelser.
Rodrygo
- Vi ønskede at vinde og få et positivt resultat i den første kamp, men i sidste ende sluttede det med en uafgjort. Vi brændte en masse gode chancer, men det er okay. Vi skal træne godt denne uge, vi har endnu en kamp, og så kan vi tænke på returkampen.
- De forventede ikke, at jeg ville spille til venstre, fordi Vinícius altid er der. Vi prøvede en ny taktik, og det fungerede fint, selvom resultatet ikke var, hvad vi ønskede.
Camavinga
- Vi indkasserede meget tidligt, men det afgørende var, at vi reagerede rigtig godt.
- Alle siger til mig, at jeg skal sparke mere på mål, så jeg forsøgte i dag. Det vigtigste er, at få målet for holdets skyld.
Brahim
- Det var en fantastisk kamp for fansene og fodboldelskere. En vidunderlig fodboldkamp. Der var så meget kvalitet på banen, og med 3-3 er der alt at spille for i Manchester. Det var meget intenst og en stor kamp at se og spille i. Det bølgede frem og tilbage, og det var meget jævnbyrdigt. Det er Bernabéu, og selvom du kommer bagud, ved du, at du kan komme tilbage. Vi kunne have haft et fjerde mål, men sådan gik det ikke i dag. Jeg håber, at vi formår det i Manchester.
Valverde
- Vi arbejde rigtig godt som hold, alle spillere gav alt. Vi missede blot et par taktiske detaljer, hvorfor de scorede et par mål trods den gode præstation, men vi mangler stadig returkampen. Vi skal hvile og blive klar til weekenden, fordi vi spiller stadig om LaLiga, og så kan vi tænke på City igen.
- Det er en stor følelse, det er så rart at føle suset ved at score et mål. Men det var ikke tidspunktet til at lade sig rive med, fordi vi manglede endnu et. Der bliver tid til at fejre senere.
