Ancelotti: Real Madrid deltager ikke i VM for klubhold
Real Madrid var et af de første hold til at kvalificere sig til det forestående VM for klubhold, men ifølge træner Carlo Ancelotti vil man slet ikke deltage i turneringen. Det fortæller han i et interview i forbindelse med sin 65 års fødselsdag:
- FIFA kan glemme alt om det. Fodboldspillere og klubber deltager ikke i den turnering. En enkelt kamp er 20 millioner € værd for Real Madrid og det er hvad FIFA vil give os for hele turneringen: Nej tak. Ligesom os, vil flere klubber afvise invitationen.
Real Madrid er kvalificeret til turneringen sammen med Atlético Madrid og det vides ikke på nuværende tidspunkt om Real Madrids plads i stedet vil gå til Barcelona, som jo i hvert fald ikke har råd til at takke nej til 20 millioner €.

