Marca: Lucas Vázquez og Luka Modric har forlænget med Real Madrid

Spanske Marca mener at vide, at Luka Modric og Lucas Vázquez nu har sat deres underskrifter på nye kontrakter, som binder dem til Real Madrid i den kommende sæson.

Begge spillere har kontraktudløb denne sommer, men såvel Real Madrid som dem selv har været indstillet på at forlænge samarbejdet og der har ikke været de store problemer med at nå til enighed og særligt for Luka Modric er det en særlig begivenhed.

Med kontraktforlængelsen kan kroaten nemlig se frem til at blive den ældste spiller til at trække i Real Madrid-trøjen, når han i september fylder 39 år og kort efter overtager rekorden fra Ferenc Puskas. Modric har foreløbig spillet 533 kampe for Real Madrid og skal altså i gang med sin 13. sæson i klubben.

For Lucas Vázquez bliver det 10. sæson og spanieren er foreløbig noteret for 347 kampe.

Seneste artikler...