Lunin: Jeg vil helst blive i Real Madrid

Andriy Lunin gjorde ikke meget godt for sin karriere i går, da han var i startopstillingen for Ukraine i EM-kampen mod Rumænien. Ukraine tabte 3-0 og Lunin var impliceret i to af rumænernes scoringer.

Efter kampen udtalte Real Madrids reservemålmand dog, at han var mest indstillet på at blive i Real Madrid i den kommende sæson, på trods af stor interesse fra andre klubber i de seneste uger. Han svarede således på spørgsmålet om hans fremtid og om han ønsker at blive i Real Madrid:

- Lige nu er jeg 100% fokuseret på landsholdet. Om alt det der foregår udenom, har jeg min repræsentant. Man ved aldrig, hvad der sker i livet, men jeg har en åbenlys interesse i at blive i Real Madrid.

Andriy Lunin har Jorge Mendes som repræsentant og Lunin har kontrakt med Real Madrid til og med den kommende sæson, hvor han ventes tilbage som permanent bænkevarmer i skyggen af Thibaut Courtois.

Seneste artikler...