Madridista

 
 

Vallejo kan få en plads i førsteholdstruppen

Der er absolut ingen fremtid for Jesús Vallejo hos Real Madrid. I den forgangne sæson var han på leje hos Granada, hvor han spillede fuld tid i den første kamp men i hele den resterende sæson kun formåede at lave to indhop på seks og ti minutter. Og for at gøre ondt værre var han ifølge Transfermarkt ude hele 2024 med noget så alvorligt som en depression.

Det er altså bare gået stødt ned ad bakke for den engang så lovende centerback, men det er alligevel blevet bemærket, at den 27-årige spanier i øjeblikket er blevet tildelt rygnummer 18 i Real Madrids førsteholdstrup til den kommende sæson.

Ifølge AS ligger landet således, at såfremt Vallejo finder et tilbud andetsteds, er han velkommen til at skifte, men han er lige så velkommen til at blive i Real Madrid i sit sidste kontraktår.

Real Madrid står med Nachos afsked i øjeblikket kun med tre centerbacks i førsteholdstruppen, hvoraf én er David Alaba, der meldes ude til 2025. Vallejo har dog grundet skader, ultraperifere roller hos Real Madrid og nu altså tilsyneladende mentale problemer ikke spillet meget fodbold de seneste år, så det er sandsynligt, at Tchouaméni som minimum vil blive foretrukket i centerforsvaret, hvis der er mandefald.

Seneste artikler...