Spansk presse: Solari forhandler med River Plate om Mastantuono
Ifølge spansk presse er Santiago Solari blevet pålagt opgaven at forhandle med River Plate om købet af det snart 17-årige stortalent, Franco Mastantuono, som imponerer voldsomt i Argentina.
Den unge spiller har italiensk pas og kan derfor principielt skifte til Real Madrid med det samme, men i den spanske hovedstad arbejder man ud fra Endrick-formlen, hvor man vil forsøge at sikre Mastantouno nu, men lade ham blive et år mere i River Plate.
Franco Mastantuono har en klausul på 45 millioner €, men Real Madrid håber at forhandle sig til rette med River Plate og har derfor budt 25 millioner € for stortalentet. Forhandlingerne med River Plate og samtalerne med Franco Mastantuonos familie går planmæssigt og i den spanske hovedstad har man intet hastværk med at få handlen gennemført, fordi man er i rigtig god dialog med alle parter.