Ancelotti før første kamp: Truppen er lukket
Real Madrid spiller natten til torsdag dansk tid den første træningskamp i USA. Her er AC Milan modstanderen.
Op til kampen har Carlo Ancelotti holdt et pressemøde, hvor han slår fast, at der ikke kommer flere tilføjelser til truppen, som dermed er lukket i forhold til køb og salg:
- Truppen er lukket. Vallejo er kommet tilbage. Alaba er på vej tilbage og de unge, som træner med os, har kvaliteter. På denne position (det centrale forsvar, red.) er vi rigtig godt dækket ind. Der bliver ingen salg, for alle vil fortsætte hos os.
Carlo Ancelotti går derfor ind til sæsonen uden bekymringer:
- Sandheden er, at jeg ikke er bekymret, fordi vi har et fantastisk hold på alle positioner. Vi har fået tilgang af Kylian, som er en fantastisk spiller og som jeg har sagt, så har vi ikke masser af tid til at forberede os til de første kampe, men spillerne vender tilbage i god form. De får et program, som begynder 15 dage inden de møder ind til første træningsdag.