Ancelotti om Kepa: Vi elsker ham
Der er fortsat tvivl om pladsen som reservemålmand i Real Madrid i den kommende sæson.
Lunin og hans agent, Jorge Mendes, er blevet bedt om at give svar på kontraktudspillet snarest muligt og vælger man at takke nej, ligner det at man henter Kepa ind som ny reservemålmand og sælger ukraineren.
Det vil tilsyneladende ikke føre til de store protester fra Carlo Ancelotti, som blev spurgt ind til Kepa, da han snakkede med BBC forleden og her sagde han:
- På denne position er vi godt besatte. Kepa gjorde det rigtig godt sidste sæson. Vi var meget glade for at have ham hos os, men jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske i denne sæson. Vi elsker ham. Vi elsker ham.
