Ancelotti: Vi vil kæmpe med om alle 7 trofæer

Real Madrid mangler blot én venskabskamp på turen til USA, kampen imod Chelsea, der afvikles natten til onsdag ved 1-tiden.

Carlo Ancelotti udtalte sig i dag til Realmadridtv, og her var den kamp ét af emnerne:
- Kampen mod Chelsea bør minde om Clásico’en. Det er pre-season-kamp, vi skal forbedre spillernes individuelle form. Derefter vil vi alle komme tilbage og forberede os til den første kamp.

Om at have syv trofæer på spil i den kommende sæson:
- Vi skal kæmpe for dem alle, og jeg kan forsikre om, at vi vil gøre det. Programmet er meget krævende, men vi har en trup med nok kvalitet til at konkurrere i hver turnering. Præcis som vi altid har. Det er, hvad klubben kræver.

Om hvordan spillerne har klaret sig hidtil:
- De er kommet tilbage i god form, fit og klar, de har bare brug for minutter. Vi skal arbejde sammen. Når alle er tilbage, vil vi arbejde sammen og skabe en god atmosfære.

Om Endrick, der ikke har været alt for imponerende i de to kampe hidtil:
- Vi skal være tålmodige med ham, han har vist stor kvalitet og talent. Som med Güler sidste år, ønsker vi ikke at lægge pres på de unge spillere. Der er meget pres på ham, han er en spiller, der er elsket over hele verden, især i Brasilien, men vi skal være tålmodige med denne type spiller. Især med unge spillere.

Seneste artikler...