Real Madrid passer på Jude Bellingham

Der blev trukket store veksler på Jude Bellingham i sidste sæson, hvor det blev til 54 kampe fordelt på klub- og landshold. Med 27 mål og 17 assists havde han også en stor andel i Real Madrids fornemme sæson, men det har sat sine spor hos den unge englænder.

Derfor har Antonio Pintus tilrettelagt et helt særligt program til ham, hvor man især lægger vægt på at han får den nødvendige hvile, således at han kan klare hele den kommende sæson, hvor det potentielt kan blive til endnu flere kampe.

Jude Bellingham skånede heller ikke sig selv under sommerens slutrunde, hvor England nåede finalen og her blev han spilleren, der vandt flest nærkampe og samtidig var den spiller, der blev begået flest frispark imod og det gjorde bare den efterfølgende korte ferie endnu mere fortjent.

Men Real Madrid er naturligvis opmærksomme på det faktum, at Bellingham begyndte at vise træthedstegn mod slutningen af sidste sæson, hvor han også kæmpede lidt med skader i bentøjet og skulderen.

Seneste artikler...