Courtois: Jeg er klar og uden problemer

Thibaut Courtois har udtalt sig til Realmadridtv om udsigten til at begynde sæsonen med finalen imod Atalanta i Den Europæiske Super Cup på onsdag.

Om det opgør sagde han:
- Vi bliver klar til Atalanta, de er et hold, der spiller godt og presser over hele banen. Vi spillede imod dem i Champions League for nogle år siden, og det var hårde kampe. Vi ved, at det er en svær kamp, men vi vil forsøge at vinde den. Vi vil vinde titlen.

Belgieren kom også ind på sin egen fysiske forfatning efter den grumme korsbåndsskade der holdt ham ude i næsten hele den forgangne sæson:
- Jeg er fit og klar til den kommende sæson. Slutningen af sidste sæson var god for mig, oveni med finalen den 1. juli. Jeg er glad for, hvordan jeg afsluttede en meget svær sæson, og denne optaktssæson er jeg startet rigtig godt, og jeg håber, at alt fortsætter sådan. Jeg har det godt, jeg har ingen problemer, og det er det vigtigste.

- Siden jeg var meget ung, siden min første kamp som 16-årig, har jeg altid været klar til de store begivenheder uden at blive nervøs eller lave fejl. Alt kan naturligvis ske, men jeg plejer at holde af disse øjeblikke. Jeg kan lide pres, jeg kan lide store udfordringer.

Courtois havde også flotte ord at sige om Carlo Ancelotti:
- Jeg mener virkelig, at han er en af de bedste trænere nogensinde. Det har han vist i alle klubber, hvor han har været. Når han trækker sig tilbage, bliver han kendt som en af de bedste trænere i historien.

Seneste artikler...