Real Madrid-trup står sammen om Joan Martínez
Det kom som et hårdt slag, da Joan Martínez i weekenden blev ramt af en korsbåndsskade.
Ikke blot for den 16-årige forsvarer selv, men for hele Real Madrids førsteholdstrup, som efterfølgende har slået ring om ham og støttet og trøstet.
Skaden opstod tilfældigt efter et sammenstød med Endrick og Joan Martínez forsøgte at spille videre, men blev stoppet af Thibaut Courtois, som præcis et år forinden blev ramt af en lignende skade. Det var den belgiske målmand, der fik stoppet træningen og tilkaldt hjælp.
Som vi har skrevet i en anden nyhed, var det Antonio Rüdiger, som kørte med Joan Martínez på hospitalet og efterfølgende inviterede ham hjem til sig selv, mens de ventede på at hans forældre kom til Madrid. Joan Martínez er indlogeret i lejlighederne i Ciudad Real Madrid og valgte at blive der, indtil hans forældre kom.
Det er strømmet ind med støtte fra Real Madrid-spillerne. Mbappé har stillet sig til disposition for at hjælpe Joan Martínez og skrev efterfølgende på de sociale medier ”Vi kommer til at spille sammen”.
Af andre trøstende ord kan nævnes:
Rüdiger: - Ánimo, lillebror @joanmartínez
Tchouaméni: - Stay strong CRACK
Bellingham: - Get well soon crack, all with you
Men den største anerkendelse er måske kommet fra Real Madrid selv, som har forsikret om at der ikke bliver tale om en opbremsning i forhold til den forbedrede kontrakt, som man har lagt op til inden skaden. Derfor forventes det, at han i de kommende uger forlænger kontrakten med klubben og kan gå ind til en lang genoptræning med ro i sindet.

