Ancelotti om Vinícius-rygterne: Der er absolut intet i det
Carlo Ancelotti har holdt sæsonens første pressemøde forud for en betydende kamp. Det drejer sig om kampen i morgen aften imod Atalanta, og her udtalte han:
- Vi er sultne og kan ikke vente med at komme i gang. Det er det første trofæ i en krævende sæson, og vi vil starte stærkt og samtidig være bevidste om udfordringerne. Holdet ser godt ud, selvom vi ikke har haft mange træningsdage, og vi er motiverede til kampen.
- Atalanta fortjener at være her, fordi de vandt Europa League takket være et flot arbejde fra holdet og træneren. Gasperini har stor erfaring, han en af mine venner. Vi arbejdede sammen i Juventus, og vi tog trænerkurset sammen. Jeg har et fantastisk forhold til ham.
Om Mbappé:
- Mbappé er i god form, ligesom resten af gutterne. Vi har ikke haft meget tid til at træne, men vi ser gode ud, inklusive Kylian. Han er ankommet i storform og falder godt til. Alle her har en chance for at spille i morgen. Han tilpasser sig rigtig godt, han er fokuseret i træningen, motiveret, og han arbejder hårdt. Han viser også sin utrolige kvalitet.
Om rygterne om et forestående bud fra Saudi Arabien på Vinícius:
- Der er absolut intet i det. Det er bare spekulationer, og transfervinduet lukker den 31. august. Han vil være her, disse ting generer ham ikke, han er fokuseret og vil gøre sit bedste for holdet. Han er en fantastisk spiller, han vil hjælpe holdet med at være på toppen, ligesom han har gjort i de seneste år.
Om stemningen i truppen:
- Vi har haft en meget sund og munter atmosfære i omklædningsrummet de sidste par år. Det skyldes spillere som Carvajal, Modrić, Valverde, Lucas Vázquez og også Nacho og Kroos. Vi har ingen prinser eller konger her. Det er bare en gruppe spillere med forskellige kvaliteter, som har vist, at de kan samle deres egenskaber til gavn for holdet. Det er det, vi vil forsøge at opnå denne sæson også.
Om Lunin, der stadig ikke er nogen afklaring omkring:
- Andryi er en af vores målmænd. Vi har en fantastisk trup, og han er en af de bedste målmænd. Vi har de bedste forsvarsspillere, de bedste midtbanespillere og de bedste angribere. Lunin er en del af denne trup, og han er et vigtigt medlem af den. Han spillede også en nøglerolle for os sidste sæson.
Om at skulle spille uden Kroos:
- Toni var en fantastisk spiller, men han besluttede at stoppe, og vi respekterer hans beslutning. Det bliver meget svært at erstatte ham, men vi kan gøre det med Camavinga og Valverde. Det vil være anderledes fra et taktisk perspektiv, fordi vores stil skal tilpasses de spilleres egenskaber, vi har. Hvis vi har en spiller, der er anderledes end Kroos, vil vi spille en anden slags fodbold.

