Ceballos bliver i Real Madrid
Dani Ceballos bliver i Real Madrid i den kommende sæson og dermed kan der lægges låg på en masse spekulationer om spanierens fremtid.
Spanieren var en af de spillere, der blev benyttet i alle tre kampe i USA, men han er tiltænkt en mere sekundær rolle, også i denne sæson, hvor de mange kampe og den nylige skade til Camavinga dog kan åbne op for mere spilletid end sidste sæson.
Dani Ceballos fik blot 586 spilleminutter i LaLiga i den forgangne sæson, hvor han dog var med i 20 kampe.

