Morientes: Bliver svært for Mbappé at nå Cristiano

Real Madrid sparker LaLiga i gang i morgen med tur til ferieøen Mallorca, og det bliver samtidig Kylian Mbappés ligadebut for klubben.

Tre tidligere Real Madrid-angribere giver i AS deres bud på, hvordan det vil gå franskmanden i hans første sæson i Spanien.

Hugo Sánchez:

- Han skulle have været her for to eller tre år siden. Man kan se, at han er virkelig spændt, og at han kommer til at opnå succes både individuelt og kollektivt. Han kommer til at score mange mål, og jeg håber han vinder fem Pichichis med Madrid som Di Stéfano eller fire ligesom mig og Puskas. Det bliver dog svært at score 38 mål i ligaen på førsteberøringen, som jeg gjorde i 89-90, men for Kylian er alt muligt, fordi han er så god.

Iván Zamorano: 

- Jeg tror han kommer til at score mange mål. Han har et særligt talent foran målet, og kan nemt score 50 mål på et godt år. Han kommer ikke til at score under 30 med den kvalitet han har. Hans debut var spændende. Han har allerede hjulpet os til en titel.

Morientes:

- Der er forskel på hvad jeg tror der vil ske, og hvad jeg håber der vil ske. Jeg ville gerne se ham nå Cristianos 50 mål om året, men jeg tror det bliver svært. Han har kvaliteten til det, men jeg tror det er mere sandsynligt, at han scorer 30 mål i sin første sæson. Vinícius, Bellingham og Rodrygo kommer også til at tage del i målscoringen. Mellem 30 og 35 vil være godt for hans første år i hvidt. 

Seneste artikler...