Referat: Mallorca – Real Madrid 1-1, LaLiga, 1. spillerunde

Efter en god sæsonstart med en sejr over Atalanta i Den Europæiske Super Cup var det søndag aften blevet tid til at begynde ligasæsonen. Og her fik vi den første smagsprøve på, at der i denne sæson nok kommer til at være længere til accept af uafgjorte og nederlag, når man kan stille med Bellingham, Vinícius, Rodrygo og Mbappé samtidig fra start. For Real Madrid fik kun 1-1 på den glade ferieø, og det er svært ikke at rynke et Carlo-bryn over både spillere og træner efter den præstation.

Real Madrid indledte ellers kampen godt med offensivt spil, der så ud til at ramme et tempo, hvor selv ikke de evigt ucharmerende, hårdt spillende og bidske øboer kunne følge med. Der var flere sekvenser af den slags i første halvleg, og så man kampen, eller har man været et smut forbi sociale medier, husker man formentlig situationen, hvor alle de største Real Madrid-stjerner udfoldede sig, inden indlægget fra Vinícius akkurat ikke nåede frem til Mbappé.

Real Madrids 1-0-scoring var også med franskmanden, englænderen og de to brasilianere involveret, da Rodrygo smukt fik klasket læderet over i det lange målhjørne på oplæg fra Vinícius, og på det tidspunkt så det mest ud til at være den første af flere scoringer på en dag, hvor Mallorcas defensive spil endelig måtte give fortabt.

Men det blev ingenlunde virkelighed. For sløset Real Madrid-spil et og et fuldstændig ukoordineret presspil betød, at øboerne kunne kæmpe sig tilbage, og især blev anden halvleg en langgaber for folk med hang til flot offensivt spil og en neglebider for tilhængere af Real Madrid. Udligningen kom allerede efter 53 minutter, hvor Muriqi ikke engang behøvede sin luftstyrke for at stange et hjørnespark i kassen, da han kunne nøjes med bare at suge maven ind og snige sig mellem Rüdiger og Bellingham, hvis opdækning ikke ligefrem var til at råbe hurra for.

Det så ud til, at alvoren gik op for Real Madrid-spillerne, men det betød ikke, at niveauet løftede sig. Alt for meget løb ud i sandet for især Vinícius, og Mbappé var egentlig den eneste, der formåede at drible sig til afslutninger på egen hånd, med et klassisk Mbappé-hug mod nærmeste målhjørne som bedste forsøg.

Det skal også siges om kampen, at mange Real Madrid-spillere, der normalt har et højt bundniveau, var uvant dårlige. Her tænkes der på Valverde, Carvajal og Rüdiger, der mistede alt for mange bolde helt uprovokeret, og sidstnævnte gik også grueligt galt af en del indgreb.

Fra bænken var der heller ingen hjælp af hente fra Ancelotti, nærmere tværtimod. Modric blev sat ind for at skabe bedre kontrol på midtbanen, men da han valgte at tage Tchouaméni ud, blev midtbanen så abstrakt som et Picasso-maleri, og boldomgangen omkring Mallorca-feltet førte heller ikke noget med sig. Faktisk skal man nærmest være glad for ikke at tabe efter et par store Mallorca-chancer til sidst, der alt i alt fik dem til at vinde XG’en med 1.03-0.60.

Først i det 88. minut kom Vázquez, Güler og Brahim på banen, og det var naturligvis slet ikke nok til at ændre noget som helst. Som prikken over i’et fik Mendy i øvrigt tilsnusket sig et rødt kort til sidst med en tåbelig tackling på Muriqi, så han får nok et par dage i skyggen. Dermed endte det med kun det ene point til Real Madrid, men med en hjemmebanekamp i næste runde mod oprykkerne fra Valladolid er der al mulighed for at komme hurtigt igen.

Kampens badebold: Forsvaret var generelt langt under vanligt niveau, men Mendy kronede en anonym indsats med et rødt kort langt nede på Mallorcas banehalvdel. Det er altid badeboldmateriale.

Kampens spiller: Rodrygo scorede målet, men han var også generelt bedre end i hvert fald sin landsmand i angrebet. Modsat Vinícius mistede han ikke bolden i tide og utide, og sammen med målet er det nok til at købe ham den billige kåring som kampens spiller.

Perspektiver mod kommende kampe: Den slags kampe er ren ammunition for en Ancelotti-kritiker som undertegnede, men budskabet må alligevel være at slå koldt vand i blodet. Der var mange, der spillede under niveau, og Mallorca er generelt en svær udebane. Lad os bare håbe, at kampen kan fungere som en reminder om, at intet er vundet på forhånd, uanset hvor mange gigastjerner Real Madrid kan stille med samtidig.