Vinícius tabte straffesparks-væddemål til Mamardashvili
Vinícius Junior er præcis så kæk som han er elendig til at sparke straffespark og begge dele fik man desværre syn for i weekendens nederlag til Valencia.
Her var brasilianeren hurtigt over bolden, da der blev begået straffespark mod Mbappé og mens man ventede på, at det skulle udføres, foreslog Valencias målmand, Mamardashvili, at de skulle vædde 50 € til den, der trak sig sejrrigt ud af straffesparksduellen. Det gik Vinícius med til og I kender selv vinderen, som efter kampen var glad for den samlede sejr, men dog bedyrede at Vinícius endnu ikke havde betalt ham.
Vinícius kom dog på måltavlen senere i kampen, men leverede igen en skrækkelig indsats.
