Referat: Real Madrid-Arsenal 1-2, Champions League, kvartfinale, 2. kamp

For første gang siden 2004 blev kvartfinalen endestationen i Champions League for Real Madrid, da man i går aftes fulgte op på det pinlige 3-0-nederlag til Arsenal på Emirates ved at tabe hjemme på Bernabéu med 2-1.

Op til kampen havde der været skrevet spalte op og spalte ned om en remontada, men som Ancelotti sagde på pressemødet op til kampen, findes der ikke magi, og kampen gav da heller aldrig indtrykket af, at det skulle blive muligt for Real Madrid. Ancelotti havde valgt at starte med Vázquez på højrebacken for at få Valverde længere frem på banen, men ellers var det ikke rigtig til at se, at der var blevet tænkt nogle taktiske tanker. Man kunne godt se, at Real Madrid-spillerne var mere aggressive i presset, selvom det stadig ser fuldstændig uafstemt ud, og da Arsenal var ganske komfortable med at stille sig tilbage og parere, tyede Real Madrid ofte til indlæg, præcis som englænderne ønskede det. Hele 43 af slagsen blev der slået af dem i de hvide trøjer, og det gav selvfølgelig ikke pote.

Real Madrid fik dog, som man havde håbet på før kampen, et lille boost inden for den første halve time. Desværre var det bare ikke en 1-0-scoring, men derimod glæden ved ikke at komme bagud. Allerede efter fire minutter fik Alaba et klokkeklart gult kort for at smadre op i en tackling midt på banen, og efter 11 minutter var det Asencios tur, da han rev Merino ned i feltet, hvilket via VAR blev takseret til et straffespark.

Saka blev sat til at sparke, men englænderen var for kæk i situationen, hvorfor Courtois nemt kunne snuppe hans panenka-forsøg, og så kom der da lidt ild i Bernabéu. En ild, som Arsenal i øvrigt var gode til at punktere med masser af tidsspild og spilstop, hvilket gav målmand Raya et gult kort allerede efter 36 minutter. Men det var også noget, som Real Madrid-spillerne gjorde alt for nemt for dem ved konstant at begå tåbelige frispark.

I løbet af første halvleg skulle vi også ud i et fem minutters VAR-gennemsyn for at konstatere, at Rices forseelse på Mbappé ikke var nok til det straffespark, som dommer Letexier ellers havde dømt, og så endte det med, at Real Madrid gik til pause med en xG på 0.11 og uden at have sat Raya på prøve en eneste gang. Men der skulle gå yderligere et kvarter i anden halvleg, før Ancelotti reagerede. Her bragte han Endrick, Fran García og Ceballos i spil i stedet for backerne Alaba og Vázquez samt Rodrygo, der ikke bidrog med andet end at sparke nogle fine hjørnespark ind i det farlige rum lige foran Raya.

Derfra skulle der dog kun gå fire minutter, før Arsenal bragte sig foran, da Ødegaard, Rice, Merino og Saka kombinerede, så sidstnævnte blev sendt fri i dybden og elegant kunne lobbe bolden over Courtois til 1-0. På det tidspunkt så Real Madrid-spillerne allerede meget trætte ud, og eftersom man igen endte med at løbe ni kilometer færre end Arsenal, er det fair at sætte spørgsmålstegn ved, hvor god form spillerne egentlig er i sammenlignet med hold, hvor et velfungerende pres er en fast del af strategien. Hvilket vil sige samtlige tophold i alle de fem største europæiske ligaer på nær Real Madrid.

Det lykkedes faktisk Real Madrid at slå igen, da Saliba fumlede med bolden, så Vinícius kunne snuppe den og sparke den ind til 1-1, og så havde man 20 minutter til at score tre mål. Det skete som bekendt ikke, og faktisk kom der bare mere malurt i bærret, da Mbappé i et ihærdigt genpres kom galt afsted med anklen og måtte lade sig udskifte. Hverken Brahim eller Modric, der var kommet ind i stedet for Asencio, formåede dog at sætte deres præg over for et Arsenal-hold, der stadig bare stillede sig tilbage med hvilepuls og mæskede sig i de mange fortvivlede indlæg, som Real Madrid-spillerne desperat forsøgte sig med i manglen på bedre idéer.

I de døende minutter slog Arsenal kontra, da Merino fik sin anden assist i kampen på at sende Martinelli i dybden. Brasilianeren løb forbi Fran García, hvis helt store selling point ellers burde være farten i løbeduellerne, især når han har spillet en time mindre end sin direkte modstander, og så sparkede Martinelli bolden sikkert ind bag Courtois til slutresultatet 2-1 og samlet 5-1.

Kampens badebold: Selvom det ville være nemt, er det ikke nødvendigt at pege nogle spillere ud efter sådan en kamp. At de løber rundt som hovedløse kyllinger og kaster om sig med formålsløse indlæg, ligger i høj grad på træneren. Så værsågod Ancelotti, én mere til samlingen.

Kampens spiller: Vinícius får den ikke for sit mål, men for aldrig at stoppe med at prøve. Hans indlæg var heller ikke lige så ligegyldige som dem fra hans holdkammerater, for der var mere snert i hans, når han søgte mod baglinjen og fik sparket bolden ind i feltet i situationer, som havde været rent guf for Joselu.

Perspektiver mod kommende kampe: Som vi allerede skrev i referatet i sidste uge, er Ancelotti ’dead man walking’. Men Real Madrid er ikke døde i de hjemlige turneringer. Det er som om, at man har for vane at sælge ligaen til fordel for Champions League, så snart det bliver en lille smule svært, men det kan man ikke nu. Syv kampe tilbage, fire (reelt fem) point op til Barcelona og en Clásico i hånden. Vi har lov til at håbe, og spillerne har ansvar for også at få os til at tro, og netop troen og håbet får lidt stærkere ben at stå på, hvis ikke det er alvorligt med Mbappé.